tirsdag den 21. september 2010

I enden er der tun



































Så er vi kommet til det sidste salatindlæg i denne omgang, og hvorfor ikke afrunde med tun? 
I denne ombæring er der tale om en frokostsalat med tun, der kan varieres med fx forårsløg, dåsemajs og grønne bønner.

Frokostsalat
2 store tomater, skåret i kvarter
1 rød peber, skåret i ½ cm stave
1 grøn peber, skåret i ½ stave
1 lille løg, skåret i skiver
1 dåse god tun i olie
4 tsk olivenolie
2 tsk vineddike
½ fed hvidløg, fintsnittet
1 knivspids salt
1 knivspids peber
1 knivspids sennepspulver
12 udstenede sorte oliven, hakket

Læg tomatbådene på et serveringsfad.
Læg peberfrugtstavene og løgringene i midten.
Dræn tun, og gem tunolien til dressing i et glas med låg.
Læg den drænede tun oven på grøntsagerne. 
Tilsæt olivenolie, eddike, hvidløg, salt, peber og sennepspulver til glasset med olien, og ryst godt!
Hæld dressingen over salaten i en tynd stråle.
Spred oliven til sidst, og spis!

Tak for denne omgang salat. Hvem ved, måske popper der med mellemrum et nyt indlæg op...? 
Jeg ønsker jer i hvert fald dejlige hvedebrødsdage og glæder mig til vi ses.

Kærlig hilsen Henriette


mandag den 20. september 2010

Lygtemandens salat


Bønner med peberfrugter
400 g små grønne bønner
1 gul peber
1 rød peber
1 spsk olie
3 fed hvidløg
1 dl hakket persille
½ dl vand
½ tsk salt

Bønnerne nippes og koges i letsaltet vand ca. 8 min.
Drypper herefter af i en sigte.
Peberfrugterne renses for stilk og kerner og skæres i strimler.
Peberfrugterne svitses i olie med pillede hvidløg og persille.
Hvidløgsfedene tages op.
Bønnerne kommes på panden.
Vand og salt hældes ved.
Snurrer 2-3 minutter.


søndag den 19. september 2010

Cæsar

Dette er en klassiker, som jeg aldrig har lavet eller spist, men jeg mærker at det bare er et spørgsmål om tid, dog uden parmesan i mit tilfælde, selv om jeg godt ved at den er essentiel i:

Caesar Salad
et par skiver ciabatta
olivenolie
1 æg
2 ansjosfileter
2 spsk hvidvinseddike
½ tsk Worcestershire sauce
1 stor tsk Dijon sennep
1 fed hvidløg, halveret.
1 romainesalat
2 håndfulde friskrevne parmesanflager

Varm ovnen op til 190 grader.
Læg brødet i et ovnfast fad foret med bagepapir, hæld 2 spsk olivenolie, samt salt og peber over brødet og bag det til det er spørdt og gyldent i ca. 10 min.
Hæld æg, ansjosfilter, eddike, Worcestershire sauce and sennep i en blender og pisk sammen. Tilsæt gradvist 150 ml olivenolie i en tynd stråle ned i blenderen for at gøre dressingen cremet. Smag til med salt og peber, om nødvendigt.
Gnid den indvendige side af salatskålen med hvidløg og bland salat med dressing.
Skær ciabatta i tern og riv flager af parmesan og spred croutoner og aprmesan gavmildt over salaten, som også med fordel kan portionsanrettes.