søndag den 22. august 2010

Love Juice


Billedet viser: Olivenolie, øko-citron, Tabasco,
frisk peber, havsalt,frisk basilikum, frisk purløg,
kapers, hvidløg, dijonsennep, soltørrede tomater.

Ah, ok, overskriften er nok lidt af en tilsnigelse, men sandt er det, at jeg her præsenterer de essentielle musthaves til dejlige salater, nemlig dressingen. Man skal smage sig frem i målestoksforholdet mellem olie og citron, men et godt udgangspunkt er 2:1 og så ellers tilsætte passende mængder af hvidløg, citronskal, dijonsennep, honning, salt og peber eller nogle af de andre ting fra collagen. Man kan selvfølgelig også lave mejerivarianten, hvor man udskifter olie og citronsaft med creme fraiche eller græsk yoghurt, og ellers tilsætter et af flere af de nævnte ting. Det har fx aldrig skadet en youhurtdressing at blive begavet med et skvæt olivenolie. Mormorvarianten er en god, fed fløde, hvor der tilsættes citronsaft, så fløden tykner og dernæst salt og peber. Sommervarianten, især hvis man har hindbærbuske, er en blendet dressing med hindbær, olivenolie, (rød) balsamico, salt og peber i passende mængder. En sådan dressing er god til forskellige kødsalater, men måske ikke lige til en tun/æg-blanding. Det er også oplagt at tilsætte frisk mynte til en olie/citrondressing, hvor man så pasende kan bruge lime i stedet. En sådan dressing ville være perfekt til salater med fisk og skaldyr. Alle ingredienserne er som sagt gode udgangspunkter for en dejlig salat, men eksperimentér bare, hvis I lyster ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar