Salat med flade (heste)bønner og saltmandler
En god håndfuld eller to af de lange, flade bønner (købes hos den tyrkiske grønthandler)
1 rødløg af mellemstørrelse
1 lille håndfuld saltede mandler (ofte har Netto en lille pose til 12 kr.)
Dressing med olie, citron, hvidløg, dijonsennep, honning, peber
- smag salaten til med salt, når den er færdig
Begge ender skæres af bønnerne, hvorefter den snittes på skrå i stykker på ca. 5 cm.
Bønnerne dampes i saltet vand i ca. 4-5 min. (de må ikke blive slatne eller blive grå i farven) og skylles straks under den kolde hane, så de afkøles med det samme!
Rødløget snittes fint og mandlerne deles i halve.
Salaten blandes og vendes til sidst med dressingen.
Først nu findes saltbøssen frem og ekstra salt tilsættes om nødvendigt.
Spises straks, mens bønnerne er sprøde.
Hvis I ønsker en (endnu) mere mættende salat, kan cherrytomater, små dampede broccolibuketter, sprøde bacontern eller smilende æg tilsættes.
Home(made) is where the heart is, ikke sandt?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar